Sport – Rungstedrage

Kunstskøjteløb

Hassie Braun — Mon, 09 Jun 2014 12:52:59 +0000

Skøjteløb er elegant og der er noget næsten eventyrligt over den måde en skøjteløber glider hen over isen, hurtigt, uanstrengt og næsten lydløst. Det er derfor naturligt og nærmest intuitivt at kombinere skøjteløb og kunstneriske udtryk som gymnastik og dans og der er da også mange eksempler på figur skøjteløb og kunstnerisk udfoldelse på skøjter op gennem tiderne.De tre klassiske discipliner inden for kunstskøjteløb som også er dem der er på programmet ved vinter OL er: de individuelle konkurrencer (damer og herrer hver for sig), parløb (en herre og en dame – uanset hvad du måtte have set i filmen ”Blades of Fury” med Will Ferrell) og Isdans, som også er et par, men hvor der er mere vægt på de rytmiske element og mere dans, end i parløb, hvor der dømmes mere på den tekniske sværhedsgrad af diverse løft og spring.Ved stor konkurrencer er der 10 dommere og karakteren gives på en decimal 10 skala. Der tildeles et gennemsnit af de otte midterste karaktere, og den højeste og den laveste karakter fraregnes således. Med et nyt internationalt standardiseret pointsystem der hedder ISU har man forsøgt at eliminere nogle af de usikkerhedsmomenter der uvægerligt opstår når dommere skal give subjektive karakterer, ved at standardisere reglerne for point givelse.

Skøjteløb som sport

Hassie Braun — Fri, 06 Jun 2014 12:52:30 +0000

Der er fundet bevis på at man har skøjtet så tidligt som for 3,000 år siden i det der i dag er Finland. I det 16. århundrede var det allerede en populær fritidsbeskæftigelse om vinteren i Holland, som hurtigt bredte sig til hele nordeuropa. Herfra udviklede skøjteløb sig til en sport. Først var det fortrinsvis på lange baner på tilfrosne floder og søer, men efterhånden udviklede man deciderede skøjtebaner.Skøjteløb har været med ved de olympiske vinterlege siden begyndelsen i 1924 og er dermed at betragte som en af de klassiske vintersports discipliner. Der blev oprindeligt løbet på en oval bane, men siden indførelsen af kortbaneløb, er den klassiske bane blevet kaldet langbane.Kortbanen er kun 110 meter lang, eller ca. 60 gange 30 meter og disciplinen er blevet meget populær siden den blev indført ved vinter OL i 1992. Årsagen til kortbanens popularitet skal findes i at det tætte løb skaber dramatiske situationer og ofte styrt, men også at man kan sætte en kortbane op på en almindelig ishockey bane, og der er derfor mange flere steder man kan dyrke sporten.

Skøjteteknik kan bruges til mange ting

Hassie Braun — Fri, 30 May 2014 12:51:34 +0000

Den grundlæggende teknik bagved skøjteløb er den samme som man bruger til en lang række sportsgrene. For at tage det mest indlysende, så er løb på inliners meget lig skøjteløb og teknikken næsten identisk. På almindelige skøjter – eller quad skøjter – kan man ganske vist gøre bedre brug af tåstøtten til at sætte igang, men når man accelerere og cruiser så er principperne for fremdrift de samme.Men der er andre situationer hvor det kan komme en til gavn at have skøjteteknik siddende på rygraden. I langrendsløb er det almindelig kendt at man kommer hurtigere frem ved brug af skøjteteknik end ved den klassiske nordiske stil. Der har ganske vist været en del debat gennem årene om det skulle være tilladt, men det er en anden diskussion.Hvis du har prøvet at løbe alpint skiløb har du nok erfaret at det kan være en langsom og møjsommelig affære at komme fremad med slalomski hvis det ikke går nedad. Men hvis man kan skøjte kan man hurtigt komme op i fart, også selvom det skulle gå en smule opad.